Idræt

Udover den idræt du skal have i din obligatoriske undervisning, er der nogle muligheder for at dyrke noget ekstra idræt.

Her kan du læse om mulighederne for at deltage på et at skolens hold der skal ud til stævne eller blive klogere på idrætsdagen.

 

Frivillig idræt

De fleste af ugens dage er det muligt at dyrke frivillig idræt i vores hal sammen med andre elever (og lærere). Der tilbydes forskellige discipliner - hold øje med Lectio og hør efter til morgensamling. Frivillig idræt bliver arrangeret at både lærere og elever.

 

Stævner

Gymnasierne i Danmark kæmper mod hinanden i mange forskellige idrætsgrene. Det er lidt forskelligt hvor mange hold vi stiller med, og hvilke turneringer vi tilmelder os, men vi plejer at stille med hold til turneringer i fodbold, volleyball, badminton, håndbold og basketball. I de fleste af stævnerne stiller vi både med drenge og pigehold.

For at deltage på et af vores hold skal du først og fremmest lytte efter til morgensamling, hvor det bliver annonceret hvornår der er udtagelse til holdet. Derefter skal du møde op til udtagelsen, yde dit bedste og håbe på at du kommer på holdet.

Derefter går turen ud i landet til indledende stævner - og måske videre til finalestævnet.

Her kan du se en oversigt over alle de stævner der findes.

 

 

 

Idrætsdag

Den største idrætsbegivenhed på gymnasiet er den årlige idrætsdag, som afholdes ca. 3 uger efter skolestart. Idrætsdagen kombinerer de faglige og sociale aspekter af idrætsfaget – og vores vigtigste mål for dagen er at alle har en god oplevelse. Det betyder at vi bestræber os på at der er aktiviteter der passer alle. 

I år blev der gået til den i discipliner med fokus på samarbejde og hold-ånd. Der er både discipliner for dem der gerne vil i kamp, og dem der gerne vil lave idræt for sig selv. Det vigtigste er at alle får en sjov dag, hvor motion og samvær er i højsæde.

Idrætsdagen er en del af den almindelige undervisning i faget, men dagen er også afslutningen på 2½ uges introaktiviteter for de nye elever.
Derfor handler idrætsdagen også om at lære de andre elever at kende. 

Når man kæmper på ”liv og død” i fx høvdingebold, er man jo tvunget til at lære sine holdkammerater at kende i en fart – og det styrker sammenholdet på tværs af dagligdagens normale grænser.

 

Fitnessrum

Skolens råder over et fitnessrum med løbebånd og vægtudstyr. Motionsrummet må bruges i skolens åbningstider, hvis der ikke er undervisning i lokalet. Udenfor skolens åbningstid kan man få adgang hvis man har et nøglekort (fås hos teknik- og servicechefen Kim Andersen). Husk oprydning :)