Kvalitetssystem på Greve Gymnasium

Ikke alt der kan tælles, tæller, og ikke alt der tæller, kan tælles. Albert Einstein.

 

Når vi begynder at sætte kvalitet ind i et system, vil der uvægerligt ske en reduktion af kompleksitet. Noget vi oplever som kvalitet kan være vanskeligt at indfange i systemet, mens andet der let lader sig indfange, kan opleves som mindre betydningsfuldt. Kvalitetssystemet her tager forbehold for den udfordring.

 

Med loven om gymnasiale uddannelsers §71 er der et krav om at alle gymnasiale uddannelser har et kvalitetssystem herunder, at der indgår en strategi for skolens interne, regelmæssige evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling (§19 i bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser sætter rammerne for den interne evaluering af eleverne). Bekendtgørelsens kapitel 10 §59-63 fastsætter ydermere rammerne for kvalitetssystemet, således, at det også skal indeholde procedure for:

 

  • En årlig selvevaluering med en skriftlig opfølgningsplan, der indeholder oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål.
  • Inddragelse af elever og lærere i dels selvevaluerings resultater og dels i den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.
  • Hvordan skolens evalueringsstrategi og pædagogiske indsatser indgår i skolens kvalitetssystem.

 

Kvalitetssystemet på Greve Gymnasium består således formelt af to dele. Dels en løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering og dels en selvevaluering med en opfølgningsplan.

 

På Greve Gymnasium ser vi som antydet kvalitet som mere end det, der kan indfanges via en udfoldelse af gymnasieloven og bekendtgørelsens bestemmelser. For os ligger en stor del af kvaliteten i vores gymnasieuddannelse i det ene af gymnasiets to overordnede formål, nemlig i almendannelsen. Den daglige undervisning taler ind i denne dannelse, men også den årlige musical, forårskoncerten, idrætsdagen, fællesarrangementer med videnskabsfolk, politikere og debattører har almendannende karakter, ligesom skolerådsmødet, hvor eleverne diskuterer og giver bud på, hvordan deres egen skole kan blive endnu bedre, har det. Det kan være vanskeligt at måle i et system som dette. Alligevel indikerer en del undersøgelser, at skolekulturen har stor betydning for også nogle af de mere hårde data, som fx karakterniveauet korrigeret for socioøkonomiske forhold.

 

Vi har i nærværende kvalitetssystem bestræbt os på at have det brede kvalitetsbegreb in mente, så kvalitetssystem får mere tryk på kvalitet end på system.

 

 

Løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Denne del af kvalitetssystemet er delt op i flere delelementer. Et element, der beskriver det kvalitetsarbejde, der foregår i undervisning, et element, der beskriver kvalitetsarbejdet i faggrupperne, et element, der beskriver kvalitetsarbejdet i udvalg og andre grupper, samt endelig et element, der beskriver det løbende kvalitetsarbejde på institutionsniveau herunder arbejdet i skolens vejledningsafdeling.

 

Kvalitetsarbejdet i undervisningen

Løbende evaluering er en naturlig del af skolens hverdag. Der evalueres på mange forskellige måder med det formål at udvikle og forbedre både den daglige undervisning, elevens udbytte af undervisningen og selve skolen.

Undervisningen evalueres løbende på alle hold. Det kan være efter den enkelte lektion, efter hvert undervisningsforløb, projekt eller lignende eller på bestemte tidspunkter af året.

Hvis eleverne har behov for en evaluering af undervisningen, kan de altid bede læreren tænke en evaluering ind i planlægningen af undervisningen snarest.

Evalueringen skal bidrage til at sikre en kultur, hvor eleverne har medindflydelse på undervisningen, og hvor undervisningens form og indhold drøftes på en konstruktiv og ikke-krænkende måde med gensidig respekt for hinanden.

 

  • Der skal være mindst én evaluering om året pr. hold. Den skal være anonym og med opfølgning fra læreren.
  • At der senest midt i oktober skal være en evaluering/samtale om faget/undervisningen og planlægningen af kommende undervisning i alle klasser og på alle hold.

 

Evalueringen af den enkelte elev kan foregå på mange forskellige måder:

  • I det karakterfrie grundforløb som ren beskrivelse og med vægt på fremadrettede kommentarer, der skal styrke læring og lysten til læring
  • Den daglige undervisning, herunder klassedialogen, bør for den enkelte elev fungere som både læring og evaluering af deres svar
  • Skriftligt arbejde gives tilbage med kommentarer, der både bedømmer det udførte arbejde og indeholder fremadrettede kommentarer.
  • Individuelle samtaler på holdene mellem elev og lærer, hvor der finder en faglig og personlig evaluering sted.
  • Test i fagene når et emne afsluttes.
  • Karaktergivning flere gange om året
  • Skriftlige og mundtlige prøver, terminsprøver og eksaminer

 

Kvalitetsarbejdet i faggrupperne

Faggrupperne er på Greve Gymnasium et naturligt og centralt sted at arbejde med kvalitet i form af fagdidaktiske og pædagogiske emner. Et sted, hvor man i fællesskab kan arbejde med at udvikle undervisningen i faget, så den er motiverende og givende for eleverne. Faggrupperne skal løbende arbejde med fagdidaktiske og pædagogiske temaer, som er centrale for faget i kontekst af Greve Gymnasiums elever.

 

  • En gang årligt diskuteres og besluttes årets didaktiske/pædagogiske fokus/projekt.
  • Der opstilles ændringsbehov, målsætninger, indsatser og måder resultater evaluere på.
  • Der arbejdes med at tolke årets eksamensresultater. Formen på dette arbejde besluttes i samarbejde med skolens øverste ledelse, så der findes en form, hvor enkeltpersoner ikke udstilles, men hvor fokus er på generelle tendenser og udfordringer for faget. Som støtte til dette arbejde inddrages den årlige rapport ”Data til brug for skoleudvikling” udarbejdet af Gymnasiefællesskabet, hvor der bl.a. er en benchmarking med skoler i gymnasiefællesskabet.

 

Faggrupper vil løbende (mindst hvert tredje år) have en gruppeudviklingssamtale (GRUS) med en fra ledelsen. Her drøftes dels de seneste udviklingstemaer, som gruppen har arbejdet med, og dels de sidste tre års udvikling i de faglige resultater for eleverne.

Faggrupper kan til enhver tid ønske GRUS med ledelsen, hvis de finder det formålstjenligt.

 

Kvalitetsarbejdet i udvalgene

Udvalgsstrukturen, som den er beskrevet på skolens hjemmeside, er delt op i to grupper. Strategiske indsatsgrupper og varige udvalg. For en uddybende beskrivelse af de forskellige udvalg henvises til skolens hjemmeside. Et gennemgående element i udvalgsarbejdet er, at udvalgene opstiller mål for deres arbejde og enten selv evaluerer disse årligt eller evaluerer disse gennem enten skolens selvevaluering (eller andre af de i dette system beskrevne evalueringer).

 

De strategiske indsatsgrupper, der er tidsbegrænsede grupper, der direkte er relateret til skolens strategi, og har til formål at udfolde, implementere, og forankre væsentlige dele af skolens strategi, skal desuden årligt lave en tilbagemelding til udvalget Strategisk Forum. Her skal Indsatsgrupperne reflektere over hvilke mål de havde for de forgangne år, og hvordan de opnåede resultater og indsatser har opfyldt disse målsætninger. Indsatsgrupperne skal ligeledes opstille nye mål for det kommende år. Den samlede tilbagemelding drøftes i Strategisk Forum og på den baggrund gives der anbefalinger til ledelsen om det fortsatte arbejde i de strategiske indsatsgrupper.

 

Kvalitetsarbejdet på institutionsniveau

En vigtig del af kvalitetsarbejdet går gennem fastholdelse, fravær og trivsel. Dette arbejde foregår i et samarbejde mellem klassens teamlærere, vejledningsafdelingen (studievejlederne, læsevejlederne, matematikvejlederne) og uddannelsescheferne.

Bekendtgørelsen om nedbringelse af fravær i de gymnasiale uddannelser danner rammen om arbejdet med fraværet. Ift. arbejdet med skolens kvalitet er rationalet det, at hvis eleverne er i skole mest muligt så er forudsætningerne tilstede for, at de lærer mest muligt.

 

Arbejdet med fravær og trivsel

  • Elevernes fravær og forsømmelser følges løbende i henhold til bekendtgørelsen i et samarbejde mellem studievejleder og administration/uddannelseschefer, hvor beslutningen om evt. sanktioner træffes. Årligt op til skoleårets afslutning offentliggøres skolens samlede fravær på skolens hjemmeside (både skriftligt og mundtligt). I forbindelse med dette besluttes i ledelsen målsætninger for arbejdet med at nedbringe fraværet for det kommende skoleår.
  • På klasse-/individniveau er der i forbindelse med karaktergivninger samtalerne mellem klassernes lærerteam og klassens uddannelseschef og studievejleder. Der udarbejdes af klasseteamet en klassekarakteristik af klassen, hvor der både sættes fokus på klassen som social enhed, og på klassen som ramme om et læringsmiljø. Der drøftes også elever, som enten klarer sig fagligt dårligt (og dermed er frafaldstruede) eller er frafaldstruet af andre årsager. Specifikke tiltag drøftes og besluttes.
  • Skolens læsevejledere og matematikvejledere arbejder med at diagnosticere elever med særlige udfordringer inden for læsning og matematik. De støtter eleverne ift. at søge eksterne hjælpemidler, og har også ”egne” tiltag og aktiviteter til at hjælpe og støtte elever med særlige udfordringer inden for de to områder.
  • Vejledninger er desuden rammen om andre typer af arbejder, der har stor indflydelse på deres trivsel og muligheder for at kunne præstere til eksamen. Sorggrupper, eksamensangstkurser etc.

 

Kvalitetsarbejdet ift. andre typer af nøgletal

Hvert år udarbejdes en analyse af skolens ledelse ift. skolens resultater inden for det overordnede karakterniveau, andelen af elever som fuldfører og størrelsen af et elevfrafald, overgangsfrekvenser til videregående uddannelser, samt overgangstempo til disse. Analysen placeres på skolens hjemmeside.

Analysen drøftes i ledelsen, og her besluttes om der skal sættes tiltag i værk til bedring af dele af denne analyse. Ledelsen vil i den sammenhæng inddrage relevante aktører på institutionen til at udfolde tiltag, mål og evalueringerne af disse.

 

Selvevaluering

Selvevalueringen består af tre årlige evalueringer: Grundforløbsevalueringen, trivselsmålingen og skoleevalueringen. Hver evaluering består operationelt af følgende dele:

 

  • En afdækning af et ændringsbehov
  • Udarbejdelse af løsningsforslag med fastsættelse af operationelle kvalitetsmål
  • Hvilke handlinger der iværksættes
  • Hvordan de evalueres

 

Samlet set kaldes det for en opfølgningsplan. Dette er sammenfattet i følgende skema:

 

 Ændringsbehov

 Hvilken handling iværksættes

 Hvem har ansvaret for handlingen

 Hvordan skal resultatet evalueres

 Hvad er tegnene på effekt

 Hvem skal forestå evalueringen

 

Opfølgningsplanen skal samlet set udarbejdes årligt og drøftes i bestyrelsen, og de seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på skolens hjemmeside.

Et årshjul for skolens selvevaluering ser således ud:

 

 November

 Grundforløbsevalueringen foretages i en time i 1.g’ernes nye studieretningsklasser

 December

 Ændringsbehov fra grundforløbsevalueringen afdækkes.

 Udarbejdelse af løsningsforslag, handling samt operationelle kvalitetsmål fra grundforløbsevalueringen.

 December

 Trivselsmålingen foretages. Der afsættes en lektion i alle klasser til det.

 Januar/februar

 Udarbejdelse af løsningsforslag, handlinger samt operationelle kvalitetsmål fra trivselsmåling.

 Marts/April

 Resultatet af årets trivselsmåling placeres på skolens hjemmeside.

 Maj

 Skoleevalueringen foretages.

 Maj/juni

 Udarbejdelse af løsningsforslag, handling samt operationelle kvalitetsmål fra skoleevalueringen.

 September

 Den samlede selvevaluering og opfølgningsplan drøftes i bestyrelsen.

 September

 Selvevalueringen og opfølgningsplan placeres på hjemmesiden.

 

Selve afviklingen af de tre selvevalueringer forestås af skolens kvalitetsudvalg. Afdækningen af ændringsbehov på baggrund af evalueringerne, udarbejdelsen af løsningsforslag, handlinger, kvalitetsmål og evaluering af disse afhænger af de forskellige evalueringer.

 

Kvalitetsarbejdet med grundforløbsevalueringen

Årets grundforløbsevaluering behandles på to niveauer. Dels et overordnet skoleniveau og dels på et klasseniveau.

 

Arbejdet med grundforløbsevalueringen på et overordnet skoleniveau

1. Ledelsen drøfter de overordnede linjer i årets grundforløbsevaluering.

2. Kvalitetsudvalget drøfter de overordnede linjer, og udvælger et antal opmærksomhedspunkter.

3. Kvalitetsudvalget udarbejder en sammenfatning af resultaterne af årets grundforløbsevaluering herunder ændringsbehov.

4. Kvalitetsudvalget koordinerer kommunikationen med relevante udvalg og ressourcepersoner ift. at få udarbejdet løsningsforslag, samt hvilke konkrete handlinger, der skal iværksættes.

5. Kvalitetsudvalget sammenfatter til en samlet opfølgningsplan for grundforløbsevalueringen, som så indgår i skolens samlede opfølgningsplan for årets selvevaluering.

 

Arbejdet med grundforløbsevalueringen på klasseniveau

1. Kvalitetsudvalget udarbejder på klasseniveau (nye studieretningsklasser) forskellige krydstabeller ved brug af forskellige baggrundsvariable til brug for de nye klasseteams.

2. Klasseteams i de nye studieretningsklasser forholder sig til de udarbejdede krydstabeller, og beslutter om der er behov for forebyggende indsatser til etablering af godt læringsmiljø i studieretningsklasserne.

 

Kvalitetsarbejdet med trivselsmålingen

Årets trivselsmåling behandles på to niveauer. Dels et overordnet skoleniveau og dels på et klasseniveau. På skoleniveauet skal behandlingen og tolkningen ske ved deltagelse af elever udpeget af elevrådet.

 

Trivselsmålingen på et overordnet skoleniveau

1. Ledelsen drøfter de overordnede linjer i årets trivselsmåling.

2. Der holdes et møde mellem kvalitetsudvalget og elevrepræsentanter, hvor de overordnede resultater drøftes. Målet er at identificere og afdække:

A. Hvad er de vigtigste overordnede positive ting ved trivselsmålingen, der muligvis skal støttes op om for at fastholde.

B. Hvor er de vigtigste ændringsbehov.

3. Efterfølgende afholdes der et møde mellem kvalitetsudvalget og elevrepræsentanter, hvor der drøftes mulige løsningsforslag og hvilke handlinger, der kunne sættes i værk og af hvem. Der opstilles evt. operationelle mål for den forbedrende handling.

4.Resultatet af punkt 2 og 3 bringes videre til relevante parter (PR, ledelse, udvalg, etc.).

5. Kvalitetsudvalget udarbejder en version af trivselsmålingsresultater, som er egnet til offentliggørelse på skolens hjemmeside.

 

Trivselsmålingen på klasse/årgangsniveau

1. Kvalitetsudvalget udarbejder en analyse om de ovenfor udvalgte ændringsbehov slår særligt igennem i nogle klasser/årgange/studieretninger.

2. Kvalitetsudvalget sender udvalgte dele af trivselsmålingen til klasseteams

3. Alle klasseteams får information om 1. & 2. og beslutter i samspil med studievejleder og uddannelseschef, om det skal give anledning til specialrettet trivselstiltag på klasseniveau.

 

Kvalitetsarbejdet med årets skoleevaluering

Årets skoleevaluering behandles på et overordnet skoleniveau.

 

Skoleevalueringen på et overordnet skoleniveau

1. Skolens ledelsen behandler årets skoleevaluering og beslutter, om der er elementer, som giver anledning til handlinger. En handling kunne være at bede et udvalg om at forholde sig til en problematik, som træder frem i skoleevalueringen.

2. Skolens tværgående udvalg ”dannelse på tværs”, hvor både ledelse, lærere og elever er repræsenteret behandler skoleevalueringen, og beslutter om der er dele af skoleevalueringen, som kunne behandles på efterårets skolerådsmøde. Udvalget forholder sig også til, om der er andre elementer af skoleevalueringen, som kunne kræve en behandling på anden måde end på skolerådsmødet.