Blog

Velkommen til min blog, hvor jeg går bag om skolens dagligdag. Her vil du finde visioner om Greve Gymnasium, kommentarer til politiske emner, som har indflydelse på Greve Gymnasium og du vil finde mit blik på gymnasiets resultater, indsatser og studieliv. 

Med venlig hilsen

Mette Trangbæk Hammer, rektor

 aDSC 2208a

 

Indlæg 6. februar 2020 - Kommentar til artikel i Berlingske

Et interview i Berlingske, hvor jeg argumenterer for elevernes frie gymnasievalg og for bevarelse af et rigtig godt studiemiljø og en mangfoldig elevsammensætning, der repræsenterer lokalområdet. Jeg har lidt svært ved at genkende indledningen af artiklen, men sådan er det, når en journalist har en særlig vinkel. Vi oplever faktisk ikke særlig meget ghettosprog, og slår i øvrigt altid ned på sprog og adfærd, der ikke understøtter det gode og inkluderende studiemiljø uanset om sproget kaldes ghettosprog eller noget helt andet. Vi ser først og fremmest vores elever som forskellige mennesker og ikke som køn, etnicitet, alder eller baggrund.


https://www.berlingske.dk/politik/paa-greve-gymnasium-har-eleverne-faste-pladser-i-kantinen-og-der-bliver

 

 

Indlæg 5. februar 2020 - Elevfordeling 2

Diskussionen om fordeling af elever til gymnasierne er i fuld gang. Nogle politikere vil gerne fjerne elevernes frie gymnasievalg og dermed tvinge dem hen på bestemte institutioner. For mig at se er det ikke blot et indgreb i ungdomskulturen og de forventninger, mange unge har til et rolleskift fra grundskole til gymnasium. Det vil også gribe ind i gymnasiernes særlige indsatser og dermed den samlede kvalitet. Hvis vi alle skal ligne hinanden på en prik bliver det laveste fællesnævner, og det vil være synd for både de unge og for samfundet. Min rektorkollega fra Nørre Gymnasium, Jens Boe Nielsen, har skrevet lidt om det i Altinget:

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/rektor-man-smadrer-vigtige-vaerdier-paa-uddannelserne-hvis-man-tvangsflytter-elever

 

  

Indlæg 30. januar 2020 - Elevfordeling

Indlægget her har været bragt i Altinget den 30.1.2020 som en kommentar til debatten om elevsammensætning på gymnasierne. Politikerne ser lige nu på en ny model, der kan have store konsekvenser for Greve Gymnasium. Vi er nemlig ved at blive for dygtige og for populære. Hvis nogle af de modeller, der er i spil, bliver en realitet, kan det gå ud over en masse elevers mulighed for at gå på Greve Gymnasium og dermed også deres mulighed for selv at vælge, hvor de vil gå på gymnasium. Modellen vil tidligst blive realiseret om halvandet år, og vi håber at vi der stadig kan optage alle dem, der gerne vil gå her uanset om man bor i Greve, i Brøndby, Ishøj eller Vallensbæk.

Læs artiklen her.