Undersøg

I en undersøgelse er der et spørgsmål, der skal besvares. Det kan være ”Undersøg hvad der i tabellerne kan udledes om udsigterne for dansk økonomi”, eller ”Undersøg hvad tabellerne viser om ligestilling blandt indvandrere”. Dermed skal der også gives tydelige svar. Til undersøgelsesopgaver følger altid flere bilag enten figurer og/eller tabeller med statistisk materiale eller tekster.

Det er oftest nemmest at behandle bilagene et ad gangen, men en bedre fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i opgavespørgsmålet og inddrage bilagene som det er relevant.
Undersøg hvad de enkelte dele af bilagene viser, og om der er sammenhænge på tværs af bilagene. Undersøgelser kræver bevisførelse/dokumentation. Dvs. du skal vise/skrive, hvordan du når frem til dine konklusioner. Dette gøres ved at inddrage tal-eksempler eller citater fra bilagsmaterialet.

Efterfølgende skal du fortolke, hvad disse tal eller citater betyder. Brug din samfundsfaglige viden til at sætte tal og citater ind i en faglig kontekst; hvorfor viser tabellerne, det de gør? Hvordan skal citaterne forstås?
Du skal altid afslutte med en opsummering, der besvarer opgavespørgsmålet.

Oversigt over undersøgelser:
1.    Forklar meget kort hvad bilagene er og handler om.
2.    Undersøg hvad bilagene viser. Inddrag eksempler – tal eller citater – fra bilagene. Skriv på tværs af bilagene i stedet for at redegøre for bilagene et ad gangen.
3.    Fortolk hvad tal og tekst betyder.
4.    Lav en kort opsummering der besvarer opgavespørgsmålet.

Eksempel på opgave og besvarelse

Opgave

Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration(bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2.
NB. Bilagene A1 og A2 kan ikke ses her

Besvarelse

Tabellerne i bilag A2 er fra tre forskellige statistiske undersøgelser, og giver indblik i forskellige aspekter af integrationen i Danmark. Bilag A1 er fire kriterier for vellykket integration opstillet af regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark fra 2001. For hver af disse kriterier anvendes tabellerne fra A2 til at besvare i hvor høj grad kriterierne er opfyldt.

For kriteriet om Danskkundskaber og uddannelse viser tabel 1 en generel stigning i uddannelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere, især blandt kvinderne fra 5% til 23%, men viser også, at ikke-vestlige indvandrere ligger under danskere i uddannelsesfrekvensen.

For kriteriet om Forsørgelse viser tabel 2 at ikke-vestlige indvandrere ikke i samme grad som danskere er selvforsøgende, men efterkommere nærmer sig danskernes selvforsørgelsesgrad. Desuden viser tabellen at jo yngre indvandrere og efterkommerne er jo større grad af selvforsørgelse.

For kriteriet om kontakt mellem udlændinge og danskere så viser tabel 4, at der er et markant fald i at hente ægtefæller i udlandet for mænd fra 68 til 40% og for kvinder fra 52 til 23% fra 2001 til 2007. Desuden viser tabel 4 at der er en markant kønsforskel, hvor kvinderne i langt højere grad vælger at gifte sig med danskere. Tabel 1 viser en stigende uddannelsesfrekvens og tabel 2 viser en stigende erhvervsfrekvens, hvilket begge vidner om en stigende kontakt til danskere.

For kriteriet om værdier og normer viser tabel 3 en overrepræsentation af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i kriminalitetsindekset. Derimod viser tabel 5 ens holdning mellem indvandrere og danskere til 3 af 4 værdispørgsmål, mens indvandrerne i højere grad end danskerne mener, at det er ydmygende at modtage penge man ikke har arbejdet for.

Man ser generelt en positiv udvikling væk fra en segregation mod en integration. Dette kan skyldes en mere målrettet integrationspolitik samt en positiv økonomisk udvikling siden 1997, der gør det nemmere at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Desuden kan det hænge sammen med den stramme indvandringspolitik ført af V-K regeringen, der har nedbragt antallet af nye indvandrere.

Det kan konkluderes at specielt kriterierne om selvforsørgelse og overholdelse af landets love ikke er opfyldt, at alle udviklingstendenser i tabelmaterialet går i retningen af større opfyldelse af kriterierne, og at for uddannelsesfrekvens og for værdispørgsmål er kriterierne meget tæt på at være opfyldt.