Redegørelse i samfundsfag

I samfundsfag skal du lære at redegøre for forskellige synspunkter. Du skal i samfundsfag ved hjælp af samfundsvidenskabelige viden og begreber kunne forstå og formidle politiske, sociologiske og økonomiske synspunkter, der bygger på forskellige opfattelser af verden.

Fokus er, at du lærer at overskue en længere tekst og formår at finde og fremhæve de mest centrale synspunkter heri. Samtidig skal du lære at formidle disse synspunkter, så de fremstår neutrale overfor modtageren og loyale overfor teksterne.

Teknikker og eksempler

Hvad er en redegørelse?

I en redegørelse gengiver man hovedindholdet af en tekst ud fra en problemstilling. Der er nemlig i samfundsfag altid en problemstilling, der angiver, hvad der er relevant for besvarelsen. Derfor må du heller ikke forveksle en redegørelse med et referat eller et resumé. I en redegørelse skal man være loyal over for teksten. Det betyder i praksis, at du ikke må diskutere imod synspunkterne i teksten, men du må meget gerne sortere og ændre i rækkefølgen af de argumenter og synspunkter, som du udvælger fra teksten til din redegørelse.

I en redegørelse skal man dokumentere vha. teksten. Det vil sige, at du skal citetere fra teksten, når vi viser, hvilke synspunkter, som du har valgt at fremhæve. Samtidig er det meget vigtigt, at du bruge din samfundsvidenskabelige viden og faglige begreber fra undervisningen, så din redegørelse tydeligt har en samfundsvidenskabelig karakter. Endelig bør en redegørelse altid afsluttes af en konklusion, der sammenfatter hovedpointerne i din redegørelse.

En redegørelse i en opgaveformulering vil have spørgeord som "redegør for", "angiv", "karakteriser" og vha. hv-ord.

Krav til en samfundsvidenskabelig redegørelse:

  • loyal over for teksten
  • dokumentation i form af citater fra teksten
  • brug af samfundsvidenskab viden, begreber og  teorier.

Kilde: Henriksen & Nielsen: Fold dig ud, Columbus 2011