Opstil hypoteser

Når du bliver bedt om at lave en forklarende hypotese, så handler det om, at du skal bruge sin faglige viden til at begrunde et fænomen. En hypotese er en påstand, som du ikke med sikkerhed ved om er rigtig, men du skal bruge din viden fra samfundsfagstimerne til at argumentere for at hypotesen sandsynligvis er rigtig. En ”hypotese, der kan forklare…” er en kort forklaring på noget, du har iagttaget, når du læser en tabel eller en figur.

Når man skal udarbejde en hypotese består arbejdet af tre dele. Den samlede besvarelse skal bestå af:
1.    En iagttagelse (noget du kan konstatere ud fra en tabel, en figur eller andet materiale) og i samme sætning
2.    En forklaring på din iagttagelse. Hvorfor det ser ud, som det ser ud?
3.    En begrundelse, hvor der argumenteres for at din forklaring er sandsynlig ud fra din faglige viden og din kendskab til teori og faglige begreber.

Besvarelsen kommer dermed til at bestå af en forklarende hypotese, som består af en iagttagelse og en forklaring. Derefter en begrundelse, der er adskilt fra selve hypotesen. Det er en god hovedregel at hypotesen skal indeholde ordet ”fordi” eller ”da”. Det er med til at sikre, at iagttagelsen ikke bare er en iagttagelse, men bliver efterfulgt af en forklaring/påstand. Det er netop dette, der gør det til en forklarende hypotese.

Rammen for din besvarelse kommer dermed til at se sådan ud:
Hypotese: Din iagttagelse: ………….   FORDI  forklaring på din iagttagelse: ………….. Som så efterfølges af en begrundelse: ………….

Eksempel på opgave og besvarelse

Opgave

Besvarelse

(NB. der er her kun givet en af de tre hypoteser, der spørges til)

Hypotese 1:

Stemmeprocenten til Folketingsvalget er højere end til Europa-Parlamentsvalget, fordi mediedækningen af et valg har stor indflydelse på valgdeltagelsen.

Begrundelse:

Den danske valgdeltagelse er størst ved Folketingsvalgene, fordi den politiske meningsdannelse og den politiske socialisering i høj grad sker gennem medierne. Folketingsvalg får størst opmærksomhed i de landsdækkende medier, og lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne nedprioriterer valg i forhold til folketingsvalg. Manglende viden om et valg fratager vælgerne lysten til at stemme, og i det moderne samfund har man tillagt medierne rollen som informant. Mediernes dagordensættende funktion betyder at medierne bestemmer hvad vi skal mene noget om. Hvis medierne fokuserer meget mere på Folketinget.