Diskuter

Kort sagt handler ”At diskutere” om at se sagen fra flere sider. Dvs. at du skal opstille forskellige forklaringer, der er uenige med hinanden. Det kan f.eks. bestå i, at du først giver en liberalistisk og derefter en socialistisk forklaring. Det er vigtig, at du giver plads til begge forklaringer.

Derefter skal du uddybe, hvordan disse forskellige forklaringer argumenterer, dvs. hvad der gør disse forklaringer forskellige. Det handler om at de forskellige forklaringer har forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt.

Du skal afslutte diskussionen med en konklusion, der besvarer opgavespørgsmålet. Svaret i diskussioner er ofte flertydigt, og afhænger af hvilken ideologi man har, eller hvilken teori man tror mest på. Derfor vil svaret ofte trække på flere af de forklaringer, du har givet, og svaret vil ofte have form af en opsummering af de forskellige forklaringers hovedpointer.

I nogle tilfælde er det dog muligt at afgøre diskussionen med et bevis eller et argument (se det sidste afsnit i opgaveeksemplet).
 

Oversigt over diskussioner:

1.    Opstille to eller flere forklaringer på en given sag.
2.    Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige?
3.    Konklusion: Enten som en opsummering eller en afgørelse af diskussionen ved hjælp af et bevis/argument.
 

Eksempel på opgave og besvarelse

(Bilag kan ikke ses her. Besvarelsen er meget forkortet.)

Opgave

Diskuter årsagerne til USA’s invasion af Irak med udgangspunkt i bilag B4.

Besvarelse

USA invaderede i 2003 Irak, hvor de militære kampe stadig udkæmpes til dags dato. Richard Perle, der er den amerikanske præsident Georg Bushs tidligere sikkerhedsrådgiver, forklarer i interviewet ”Europa er fortabt”, at USA gik ind i Irak for at beskytte landet, idet ”risikoen ved at lade ham være i fred var alt for stor” (med ”ham” menes der Saddam Hussein), idet der herskede en udbredt mistanke om, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Med det beretter Perle, at invasionen var et sikkerhedspolitisk udspil, hvilket tydeligt hviler i egeninteresser og dermed realismen.

Et andet argument der er fremført som årsag til invasionen er at fjerne Saddam Hussein som diktator, og mulighed for etablering af en human regering i Irak, altså af hensyn til det irakiske folk. Dette argument er modsat der første af idealistisk karakter, idet invasionen her bygger på idealer om menneskerettigheder og folkets selvbestemmelse.

Disse to forklaringer er forskellige, fordi de tager udgangspunkt i hver sin teori om international politik. Realismen siger at nationer er styret af hensynet til egeninteresser, mens idealismen beskriver hvordan ideer og idealer forklarer aktørers handlinger i international politik.

Den oplagte realistiske forklaring med fokus på USA’s egeninteresser, er USA’s ønske om at skabe sikkerhed i forlængelse af 11. september, men desuden kunne man med udgangspunkt i realismen forklare USA’s invasion med et ønske om at bibeholde sin status som unipolær magt, dels ved at opnå kontrol med olieproduktionen i Irak, dels ved at markere sig sikkerhedspolitisk. I modsætning hertil står idealismen. Ud over Perles forklaring om ønsket om at skabe demokrati i Irak, så kunne endnu en idealistisk forklaring være målet om at skabe en bedre og mere sikker verden, hvor lande respekterede spilleregler i et internationalt samfund.
At USA gik uden om FN i invasionen af Irak er et meget stort brud med tanken om et verdenssamfund og idealerne om at internationale organisationer og fælles normer og regler skal styre international politik. Dette er så skarpt et brud med idealistiske grundtanker, at der må ligge realistiske overvejelser bag USA’s invasion af Irak.