Modelbrug

I naturgeografi arbejder vi med at forstå komplicerede sammenspil mellem processer og indvirkende variable i naturen (herunder mennesket selv). Vi arbejder ofte kvalitativt med unikke eksempler (cases), og brugen af modeller er et centralt element i faget. De modeller vi bruger i Naturgeografi kan inddeles i følgende typer:

1. Begrebsmodeller.
Bruges til at illustrere sammenhænge af begrebsmæssig karakter, ofte i form af et flowdiagram, en tegning eller lign. Ex. modellen over jordens Strålings- og energibalance.

2. Kortet som model.
Landkort/satellitbilleder som idealiseret repræsentation af virkeligheden, hvor kun det væsentligste er medtaget. Ex. kan være kort over landskabstyper, højdekurvekort eller vegetationsindex på satellitbilleder, der viser hvor vegetationen er mest frodig.

3. Dannelsesmodeller.
Kan med fordel anskues som tegneserier der kronologisk viser hvordan vekselvirkninger mellem processer, former og aflejringsmaterialer i gennem tiden har skabt landskaberne. Ex. dannelsen af Møns Klint.

4. Fysisk materielle modeller.
Formålet med disse er i lille skala at vise hvad der sker i naturen. Ex. som når vi demonstrerer den termohaline cirkulation i havet (grønlandspumpen) i et kar i klasselokalet, eller laver tzunamibølger i lange strømningskar.

5. Matematiske modeller.
Matematiske modeller er baseret på kvantitative sammenhænge mellem isolerede variable, sammenhænge som kan udtrykkes ved en ligning. De bruges ofte i andre naturvidenskabelige fag og i samfundsfag (statistik), men kun sjældent i naturgeografi. Undtagelser er vandbalanceligningen eller befolkningsligningen.

Med inspiration fra Philip Kruse Jacobsen, Silkeborg Gymnasium