Figuranalyse

Centralt  i naturgeografi står anvendelse og analyse figurer af forskellige typer, så vi skal se på og øve os i en metodisk præsentationsform. Nedenfor opstilles derfor i en række punkter et forslag til metodisk præsentation af figurer. Alle punkter skal ikke nødvendigvis inddrages, da figurer jo har forskelligt indhold.

Beskrivende spørgsmål

1. Hvilken figurtype?

Start præsentationen med at fastslå typen: grafer, kort, tabeller, fotos, søjlediagrammer, tekstuddrag. Det burde ikke være svært, og så er man kommet i gang.

2. Hvordan er den bygget op?

Vis at du kender figurtypens måde at vise forhold på. Ved et koordinat-system, så angiv hvad der er vist som forklarende og som afhængig variabel, ved et kurvediagram, så nævn hvad de enkelte kurver repræsenterer, eller hvad farver står for, ved tabeller, så bemærk enheder, f.eks. indekstal, hele tusinder, % eller $/indb.

3. Hvad viser figuren og fra hvilket år?

Brug den sædvanligvis medfølgende figurtekst til hurtigt at fastslå, hvad der er figurens indhold. Ved en temperaturkurve over tid, så nævn område og periode, tidsintervaller, y-aksens enheder (absolut temp. eller afvigelser fra middeltemp. 

Analyserende spørgsmål

4. Hvad er det typiske ved figuren?

Fastslå hvilken tendens, typisk udvikling eller hvilket hovedindhold figuren har. Ved en temperaturkurve, så nævn eventuelle cykliske svingninger, ændrede tendenser, o.s.v. Det er altså overblikket, der skal demonstreres.

5. Hvilke undtagelser er der fra reglen?

Er der tal, udsving på en kurve, punkter i et diagram, som er atypiske, så udpeg dem og giv mulige forklaringer. Pas dog på, at du ikke går i for mange detaljer hermed; husk hele tiden det overordnede spørgsmål, som du er sat til at belyse.

Vurderende/perspektiverende spørgsmål

6. Placer figurens indhold i sammenhængen

Alle figurer er en del af et hele. Hvis man refererer den ene figur efter den anden uden at kunne placere dem i den overordnede sammenhæng, som eksamensspørgsmålet lægger op til, så har man ikke klaret sig helt godt. Hvis man derimod forstår at kæde sin fremlæggelse af materialet sammen til et hele, hvor man udtrækker de nødvendige oplysninger fra de enkelte figurer til en flydende præsentation, så er man i top

Udarbejdet af Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium og Philip Kruse Jacobsen, Silkeborg Gymnasium