Redegørelse i historie

En redegørelse i historie er en fremstilling af et konkret emne - fx en udvikling, en begivenhed eller en periode mv. Redegørelsen vil oftest være den første del af en større opgave. En redegørelse skal have et fokus og må ikke være holdningspræget.
 

Først og fremmest skal du selvfølgelig besvare det spørgsmål du har stillet. For at besvare spørgsmålet skal du oftest gøre brug af sekundært materiale - dvs. historikeres fremstilling af emnet. Brug minimum to eller flere forfattere. På den måde viser du også at du kan navigere mellem forskellige fremstillinger af det samme emne og bliver ikke bundet af ét baggrundsmateriale.

Du skal være loyal overfor kildematerialet/baggrundsmaterialet. Hvilket vil sige at du skal henvise til det materiale du bruger og at du forholder dig objektivt til emnet. Du skal med andre ord lave litteraturhenvisninger og redegørelsen skal som hovedregel ikke indeholde dine subjektive holdninger til emnet. Man må godt inddrage primært materiale (fx historiske kilder) i redegørelsen.

Tjekliste

Krav til  en historiefaglig redegørelse er:

  • at den er objektiv og refererer loyalt til baggrundsmaterialet
  • at den har kildehenvisninger/fodnoter (gerne ca. 5 pr. side - tommelfingerregel!)
  • at den er fokuseret og holder sig til emnet

Eksempel på redegørende spørgsmål

  • Redegør for nogle af de centrale begivenheder der i 1945-1955 førte til, at forholdet mellem Sovjet og vestmagterne udviklede sig til kold krig.