Kildekritik i historie

At behandle en kilde med kildekritik er en måde at blive klogere på kilden, dens baggrund og dens udsagn om det problem man arbejder med.

Man kan også sige den kildekritiske metode er en måde nå til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv. Det er en metode (redskab) der skal hjælpe med at undersøge kilders værdi, troværdighed, indhold og anvendelse.

Den kildekritiske metode opstiller nogle generelle retningslinjer for hvilke spørgsmål der er vigtige og hensigtsmæssige at stille, men du skal desuden i hver situation vælge og afpasse de kildekritiske værktøjer, der gør dig klogere på kilden og på dit problem.

Når du skal vurdere kilden i forhold til andre kilder eller i forhold til din problemformulering kan du begynde med at undersøge og beskrive ophavssituationen. Det kan du gøre ved at stille nogle simple spørgsmål til kilden:

  • Hvorfor skriver ”forfatteren” som han/hun gør?
  • Vil han påvirke nogens holdninger eller adfærd?
  • Henvender han sig til en bestemt gruppe? Har forfatteren f.eks. et bestemt politisk, religiøst eller kulturelt syn på begivenhederne og begivenhedernes årsager og følger?
  • Hvilken historisk kontekst befinder forfatteren sig i? Var han underlagt censur? Var der et bestemt verdenssyn eller en bestemt kultur, da han skrev?
  • Er kilden troværdig?

Når du har stillet sådanne spørgsmål og klart fortæller, hvorfor du vælger at bruge og vurdere kilderne, som du gør, er du kommet et godt stykke hen ad vejen mod en god selvstændig opgave.

Herunder præsenteres to gennemgange af kildekritikkens fokus og spørgsmål - en simpel og en udvidet version:

Kildekritik, en simpel model

I 1.g og i den daglige undervisning kan man ofte bruge en ret simpel model med kildekritiske spørgsmål:


Nedenstående spørgsmål kan bruges til at komme i gang med kildekritikken, men de skal ikke bare benyttes mekanisk på alle kilder. Fx er alle begreber ikke relevante for alle kilder.

  • Hvad er det for en kildetype (lov, tale, brev, debatindlæg mm)?
  • Hvem er kildens afsender?
  • Hvornår er den nedskrevet (samtidigt med begivenheden eller senere)?
  • Er det en første- eller andenhånds kilde?
  • Hvem er kilden oprindeligt skrevet til?
  • Er kilden blevet til under indre eller ydre kontrol (fx censur eller selvcensur)? Er kilden fortrolig eller offentlig? Privat eller officiel?
  • Hvad står der i kilden? (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)
  • Hvad er forfatterens formål med kilden?
  • Hvad er kildens synsvinkel eller tendens*?
  • Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse?


Spørgsmålene er inspireret af Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2010, s.297 samt H. P. Clausen: kildekritik, Gyldendal 1974

*Definition af tendens
”At en kilde har en tendens eller er tendentiøs betyder, at den er farvet i en bestemt retning, har en bestemt grundholdning. Tendensen viser sig i værdiladede ord eller forklaringer eller ved at udelade forhold, der taler imod forfatterens hensigt med kilden”. (Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2010, s.297)