Metode i historie

I historie stifter man hurtigt kendskab til den kildekritiske metode. Men det er bare én af en række forskellige metoder man kan tage i brug i historiefaget.

Generelt i undervisningen i faget skal du stifte bekendtskab med forskellige metoder og særligt i forbindelse med større skriftlige opgaver (fx AT og SRP). Følgende introduktion har i høj grad fokus på at præsentere hvordan historie metodisk kan indgå i fx AT, DHO og SRP.

Historiefaget indgår i tværfagligt samarbejde hvor der blandt er fokus på brugen af metode, fx:

Desuden indgår historie som regel i flere andre tværfaglige forløb, og du kan vælge historie som fag til studentereksamen i AT eller i studieretningsopgaven (SRP).

Når du arbejder med historie i undervisningen og i tværfaglig sammenhæng er historiske metoder og teorier centrale.

I alle fag kan man skelne mellem forskellige niveauer af metoder. Der er dem man som elev primært lærer i den daglige undervisning - de empiribehandlende metode og empiriskabende metoder. Dertil kan man også have overvejelse omkring ens undersøgelsesdesign og hvilke almenvidenskabelige metoder man anvender.

Udover at skelne mellem disse fire niveauer er det også vigtigt at skelne mellem om man arbejder samfundsvidenskabeligt eller humanistisk. Det bliver uddybet nedenfor.

Hvad er fokus i humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder i historie?

Historie er et fag, der undersøger de menneskeskabte samfund og udviklingen af de menneskeskabte samfund. For at undersøge dette anvender man både humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder i historie. I den daglige undervisning skelner vi ikke altid mellem om vi gør det ene eller andet, da begge tilgange er en væsentlig del af faget.

Men samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder er meget forskellige og bidrager dermed også til historiefaget med noget forskelligt. Derfor kan det være nyttigt at vide mere om de to metoder og at kunne skille dem ad.

Når man arbejder humanistisk er der fokus på det unikke eller særegne (det specielle), og når man arbejder samfundsfagligt er der fokus på det generelle eller lovmæssigheder (det almene), der minder om de lovmæssigheder der arbejdes med i naturvidenskab. Den humanistiske tilgang kaldes også for ideografisk (idea, fra græsk = tanke) og den samfundsvidenskabelige for nomotetisk (nomos, fra græsk = lov).

 

Humanistiske metoder

Samfundsvidenskabelige metoder

Det specielle

Hvad er særligt ved dette fænomen eller denne begivehed?

Hvilke lovmæssigheder eller teorier forklarer dette fænomen eller denne begivenhed?

Hvordan adskiller dette fænomen eller denne begivenhed sig fra andre?

Det generelle

Hvilke almene sammenhænge kan beskrive dette fænomen eller denne begivenhed?

Hvilke lovmæssigheder eller teorier forklarer dette fænomen eller denne begivenhed?

Hvad er fælles for flere fænomener eller begivenheder?

Ideografiske metoder

At undersøge det specielle og mening

Nomotetiske metoder

At undersøge det generelle, det lovmæssige

Fortolkende spørgsmål

Hvordan kan man forstå dette fænomen eller denne begivenhed? Hvad er meningen?

Kaldes også at arbejde hermeneutisk.

Forklarende spørgsmål

Hvordan kan man forklare dette fænomen eller denne begivenhed? Hvad er årsagen?

 


De humanistiske metoder har I stiftet bekendtskab med når I har arbejdet fx kildekritisk eller hermeneutisk. De samfundsvidenskabelige metoder har I arbejdet med når I fx har behandlet historisk statistik og brugt teorier om historiske sammenhænge.  Både humanistisk og samfundsvidenskabelig metode ligger også til grund for det baggrundsmateriale i læser i forbindelse med historieundervisningen. Herunder er der nogle eksempler på henholdsvis humanistisk ideografiske og samfundsvidenskabelig nomotetiske tilgange til det samme emne:

Et eksempel: Hitlers vej til magten
En humanistisk ideografisk tilgang vil fx fokusere på Hitlers særegne evner til at overbevise det tyske folk om den nazistiske ideologi.
En samfundsvidenskabelig nomotetisk tilgang vil fx kunne fokusere på at forklare, hvordan den økonomisk krise i 20’ernes Tyskland var medvirkede til at skabe de sociale bevægelser, der skabte grobund for at nazistpartiet kunne komme til magten.​
Et eksempel: De arabiske revolutioner
En humanistisk ideografisk tilgang vil fx fokusere på hvordan de egyptiske revolutionære og Hosni Mubarak (den tidligere egyptiske præsident) opfattede revolutionen.
En samfundsvidenskabelig nomotetisk tilgang vil fx gøre brug af teorier om hvorfor revolutioner opstår eller selv opstille en teori om hvorfor revolutioner opstår - kunne fx ske ved en systematisk sammenligning (komparativ metode) med tidligere revolutioner.
Et eksempel: Konsekvenser af den sorte død
En humanistisk ideografisk tilgang vil fx fokusere på hvordan den sorte død blev repræsenteret i samtidens kunst og litteratur.
En samfundsvidenskabelig nomotetisk tilgang vil fx ved hjælp af økonomisk teori kunne forklare udviklingen i priser på arbejdskraft i tiden efter den sorte død
 
Et eksempel: kulturmøder
En humanistisk ideografisk tilgang vil fx fokusere på hvordan de forskellige aktører (fx Columbus eller i forbindelse med indvandring til Danmark) så på og beskrev den anden
En samfundsvidenskabelig nomotetisk tilgang vil fx ved brug af teorier om kulturmøder (fx (Samuel P. Huntington eller stereotypificering og stigmatisering) søge at forklare konsekvenserne af kulturmødet.


Klik her, hvis du vil se mere om den samfundsvidenskabelige nomotetiske tilgang. 

Hvis du vil vide mere om de enkelte samfundsvidenskabelige metoder kan du få mere inspiration i materialet til 3.g.

Materialer til forløbet i 3.g

To powerpoints om videnskabsteori og metode i historie.

  • Powerpoint 1, blandt andet om forholdet mellem teori, empiri og metode, om materialistisk og idealistisk historiesyn, om lineært og cyklisk historiesyn.
  • Powerpoint 2, blandt andet om positivisme, hermeneutik, kritisk teori, socialkontruktivisme og postmodernisme

Dertil er links til sider udenfor s-toget om