Opgaver med stamtavler

I en opgave er angivet en stamtavle, hvor de fleste af personerne er markeret med en åben ring eller firkant, men nogle er markeret med sort. Opgaveformuleringen vil typisk være:
Giv et forslag til hvorledes den sorte egenskab (”egenskaben”) nedarves, inddrag stamtavlen.

Bemærk om der er tale om helt særlige tilfælde af nedarvning:

  1. Hvis der er angivet tre forskellige fænotyper, er der nok tale om codominant arv.

  2. Det kunne også tænkes, at det er mitokondriel arv; men så vil egenskaben være speciel, ved at alle børn fra en kvinde, der bærer denne egenskab vil arve den; hvorimod man aldrig kan arve den fra sin far.

  3. I disse to tilfælde eksisterer begrebet ”bærer” ikke

  4. Der kan også være tale om en egenskab, der skyldes et samspil af flere gener; men der vil næppe optræde stamtavler, der viser en sådan nedarvning, i eksamensopgaver


Tommelfingerregel: mange gange kan der være flere mulige løsninger – men vælg den simpleste og mest sandsynlige


Først afgøres om egenskaben er kønsbunden.

  1. Hvis egenskaben er bundet til Y-kromosomet vil enhver dreng af en ”sort” far have egenskaben. Den nedarves fra mand til mand og springer aldrig en generation over. Denne form for nedarvning er meget sjælden

  2. Hvis egenskaben er bundet til X-kromosomet er der to muligheder. Den kan være dominant eller recessiv. I begge tilfælde kan egenskaben ses hos både mænd og kvinder; men hvis den er recessiv vil der statistisk set være flere mænd end kvinder med egenskaben (dette kan være svært at afgøre, hvis stamtavlen kun omfatter få personer).

  3.  For at afgøre om egenskaben er recessiv og bundet til X-kromosomet, ser man på følgende: En dreng kan ikke arve egenskaben fra sin far, da han arver et Y-kromosom fra denne. Han kan godt arve den fra sin mor. Hvis en pige skal have egenskaben skal hun arve et X’ fra begge forældre, dvs far skal have egenskaben, og mor skal være bærer (eller evt selv syg; men dette er mere usandsynligt).

  4. Hvis egenskaben er dominant bundet til X-kromosomet vil enhver pige af en mand, der har egenskaben arve denne, og ingen af hans sønner kan arve den fra ham


Hvis egenskaben ikke er kønsbunden, skal man afgøre om den er autosomal dominant eller recessiv.

Man betegner disse gener med f.eks. A (for den dominante egenskab) og a (for den recessive egenskab).

  1. For at afgøre om egenskaben kan være dominant starter man med den yngste generation i stamtavlen og bevæger sig ”baglæns”. En dominant egenskab kan ikke springe en generation over. Hvis en person ikke har arvet egenskaben fra en af sine forældre, så kan den ikke pludselig komme frem hos denne persons børn eller børnebørn (så skulle der da være tale om en ny mutation).

  2. Hvis egenskaben er recessiv kan to forældre, der ikke udviser egenskaben, godt få et barn, der har den. I givet fald må begge forældre være bærere.

Man vil ofte være i den situation, at man ud fra stamtavlen ikke kan afgøre om egenskaben er dominant eller recessiv. Her går man tilbage til tommelfingerreglen. Medmindre der udtrykkeligt står i opgaven, at egenskaben er meget hyppig, eller at stamtavlen stammer fra en familie, hvor man gifter sig med fætre og kusiner osv, så vil det være meget usandsynligt, at man gang på gang ”kommer til” at få børn med ubeslægtede bærere.