Taksonomi

Formål

Formålet med taksonomi er at inddele den viden, du har om et emne i forskellige niveauer. Der er flere måder at gøre dette på, men fælles for dem er, at man bevæger sig fra det simple til det mere komplekse. I skriftlige og mundtlige opgaver er det normalt at starte med det laveste taksonomiske niveau og derefter bevæge sig opad, som opgaven skrider frem. Denne struktur sikrer progression og sammenhæng i din opgave.

Fokus

Fokus er, at du lærer om de forskellige typer af taksonomi og kan anvende dem i udarbejdelse af skriftlige opgaver i de forskellige fag.

Teknikker og eksempler

Blooms taksonomi

Den mest kendte taksonomi kommer fra den amerikanske uddannelsespsykolog Benjamin Bloom. Han inddelte viden og læringsprocesser i seks trin, som kan grupperes i de tre overordnede niveauer: 1) redegørelse, 2) analyse og/eller undersøgelse samt 3) diskussion og/eller vurdering.

Redegørelse

De to nederste trin handler om viden og forståelse. På dette niveau drejer det sig om at kunne demonstrere sin grundlæggende viden om de vigtigste begreber og definitioner, der er relevante i den sammenhæng, opgaven skrives i.

Eksempler

I samfundsfag kunne det være definitionen på individualisering eller det kunne være definitionen af en redox-reaktion i kemi. I sprogfagene kan det også være på dette niveau, at du viser, at du har forstået den læste tekst ved at give et præcist resumé.

Analyse og/eller undersøgelse

De næste to trin handler om anvendelse og analyse. Efter man har vist, at man har den grundlæggende forståelse for emnet og kan beherske de elementære begreber, er det nu tid til at bruge dem i en sammenhæng.

Eksempler

Hvis du i dansk har redegjort for indholdet i en tekst, skal du nu kunne bruge en analyse- eller fortolkningsmodel på teksten. Eller hvis du i biologi har redegjort for en teori om fotosyntese, skal d kunne bruge teorien til at forklare de resultater, du har fået i dit forsøg. I historie skal du fx kunne undersøge en kildes tendens og troværdighed.

Diskussion og/eller vurdering

De øverste to trin handler om syntese og vurdering. Man har nu vist, at man besidder den grundlæggende viden, og at man kan anvende den på det materiale, opgaven har givet én, så til slut gælder det om at samle alle trådene (syntese) og kommentere på hele opgaven. Her kan man passende komme med en vurdering af de teorier og modeller, man har brugt i opgaven.

Eksempler

I en naturvidenskabelig rapport vil det være relevant at forholde sig kritisk til øvelsen, du har udført.

I historie kan du fx diskutere og vurdere en historikers fremstilling af årsagerne til krisen i 30'erne.

I dansk kan du diskutere andre mulige fortolkningsvinkler på teksten.

Endelig kan man på dette niveau også lade sin personlige holdning komme på banen, men kun hvis opgaven lægger op til dette. 

SOLO taksonomi

SOLO* taksonomi er ikke så kendt som Blooms, men den kan være meget anvendelig især i de naturvidenskabelige fag og matematik. SOLO taksonomi bygger på den forståelse, at viden er sat sammen af elementer. Jo flere af disse elementer man kan sætte sammen på en korrekt måde, jo højere kommer man op i taksonomisk niveau.

SOLO taksonomi har fem trin/niveauer.

Billede er taget fra www.nghf.dk/fileadmin/filer/Personalehaandbog-pdf/PAED/Solo.docx‎

Trin1 Det ikke-strukturelle niveau, hvor man kender mange fakta men ikke kan binde dem sammen i en struktur

Trin2 Det enkelt-strukturelle niveau, hvor man forstår de indlysende og logiske sammenhænge men ikke har nogen dybere forståelse af dem

Trin 3 Det fler-strukturelle niveau, hvor man kan se mange sammenhænge men ikke den overordnede

Trin 4 Det relationelle niveau, hvor man både kan se sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng

Trin 5 Det udvidet abstrakte niveau, hvor man udover at kunne se alle sammenhængene også kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge

Eksempler

Matematik

Mange kan nikke genkendende til, at de kender Pythagoras' læresætning. Der findes i midlertidig mange forskellige måder på, hvor godt man forstår læresætning. Jo højere man kommer op gennem trinene, jo flere videnselementer skal man kende.

Trin 1: Du kender Pythagoras’ læresætning:
Trin 2: Du ved at den kun gælder i retvinklede trekanter og kan beregne siden c, hvis de to øvrige sider kendes.
Trin 3: Du kan bruge generelle begreber som kateter og hypotenuse. Du er i stand til at finde en vilkårlig af siderne og kan anvende Pythagoras i mere komplicerede opgaver med f.eks. en ligebenet trekant.
Trin 4: Du kan gennemføre et bevis for Pythagoras’ læresætning.
Trin 5: Du kan anvende Pythagoras’ læresætning i forbindelse med vektorer og beviser inden for andre matematiske emner.

Fysik

Forestil dig at du får udleveret en øvelsesvejledning i fysik, hvor du bliver bedt om at undersøge om svingningstiden for et pendul afhænger af massen, amplituden eller pendulets længde.

Trin 1: Du ved, hvad et pendul er. Du kender begreber som masse, amplitude og længde. Du er ikke i stand til at følge øvelsesvejledningen og ved ikke hvordan, forsøget skal udføres.
Trin 2: Du kan udføre forsøget og indsamle data.
Trin 3: Du indsamler data på en systematisk måde og præsenterer disse i skemaer og i koordinatsystemer.
Trin 4: Du kan analysere de indsamlede data og kan på baggrund af disse konkludere, om svingningstiden er afhængig af massen, amplituden eller længden. Du har forståelse for den teori, der forklarer de fundne sammenhænge.
Trin 5: Du kan vurdere hvilke fejlkilder, der er ved forsøget.

Dansk/engelsk

I dansk og engelsk arbejder man som oftest med ’tekster’. Det kan være noveller, digte, artikler, film, billeder og meget mere. Opgaven er at analysere disse tekster og lave en fortolkning af tekstens tema og budskab. Hvor god man er til at sætte tekstens elementer sammen til en helhed afgør, hvor højt men er på Solo-taksonomiens trin.

Trin 1: Du kan beskrive indholdet af ’teksten’ – for eksempel i form af et referat.

Trin 2: Du kan beskrive nogle af tekstens virkemidler – for eksempel fortællerforhold, se argumenter, og lave karakteristik af enkeltpersoner; altså finde frem til svar på de enkelte dele i en analysemodel.

Trin 3: Du kan sammenholde dine svar på analysens enkelte punkter med hinanden og udvælge dem, der er relevante – for eksempel se hvordan fortællerforhold har indflydelse på historiens forløb, se argumenters sammenhæng med afsender/modtagerforhold eller se kontraster og ligheder i personkarakteristikker af flere personer.

Trin 4: Du kan samle din analyse af teksten, så du kan formulere tekstens tema og budskab og forholde dig til forfatterens holdning.

Trin 5: Du kan sætte teksten ind i en større sammenhæng. Denne sammenhæng kan være historisk, litteraturhistorisk, genremæssig, tematisk og meget andet.

*SOLO står for Structure of the Observed Learning Outcome.

Teksten bygger på materiale fra www.nghf.dk/fileadmin/filer/Personalehaandbog-pdf/PAED/Solo.docx

Fakta- og tænkespørgsmål

En god måde at danne overblik over de taksonomiske niveauer, der knytter sig til et emne eller en tekst er, at stille en masse spørgsmål til emnet/teksten. Det kunne f.eks. være HV-spørgsmål.

Når du har skrevet alle de spørgsmål, du finder vigtige, kan du dernæst organisere dem i faktaspørgsmål og tænkespørgsmål:

Faktaspørgsmål

Spørgsmål der henviser til facts, som kan slås direkte op i en bog om emnet eller i teksten, du har læst. F.eks. "Hvornår kom kristendommen til Danmark?" eller "Hvad er den kemiske formel for ethanol?"

Svarene på disse spørgsmål hører til det mest simple taksonomiske niveau. I følge Blooms taksonomi svarer det til det redegørende niveau, mens det i SOLO taksonomien svarer til trin 1 og 2.

Tænkespørgsmål

Spørgsmål der er årsagsopklarende og typisk starter med "Hvorfor" eller "Hvordan". F.eks. "Hvorfor dyrker nogle mennesker ekstremsport?" eller "Hvordan afspejles forfatterens personlige holdning i teksten?"

Svarene på disse spørgsmål hører til de mere komplekse taksonomiske niveauer. I følge Blooms taksonomi svarer det til det analyserende og diskuterende niveau, mens det i SOLO taksonomi svarer til trin 3, 4 og 5 afhængig af spørgsmålenes kompleksitet.