AT 2014

Mad og mennesker

Overordnede problemstillinger


Behov

Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og udfoldelse, jo mere mad har vi brug for. Vi spiser også for at få de nødvendige stoffer til at opbygge en sund krop.

Mangel og overflod

Maden er ikke uden videre tilgængelig for os, hverken hvad angår mængde eller kvalitet. I stenalderen gik jægere og samlere på jagt, senere dyrkede bønder jorden lokalt, og selvforsyning fra den nære natur var i begge tilfælde princippet. Med etableringen af højt udviklede kulturer blev det som noget nyt muligt at producere og distribuere mad til mennesker, der ikke selv dyrkede fødevarer. Maden blev en handelsvare og solgt på et marked.
I dag er produktion og distribution af fødevarer en global aktivitet.
Forskelle i adgang til fødevarer er en del af global social ulighed og skaber spændinger. I vores del af verden er produktionen af mad så omfattende, at affaldshåndtering og madspild opfattes som store samfundsproblemer. I andre dele af verden er der hungersnød samtidig med, at der også her er et stort tab af mad bl.a. på grund af opbevaringsproblemer.

Naturgrundlag og teknologi

Madlavning er i alle kulturer et værdsat håndværk med fokus på tradition og kvalitet. Med industrialiseringen er produktionen af fødevarer blevet underlagt krav om effektivitet, standardisering og vækst. Det sker fx med anvendelse af matematiske optimeringsmetoder.
Landbrug og fiskeri drives efter industrielle principper og presser stadig mere ud af naturgrundlaget. Fødevareindustrien har raffineret sit produktudbud, så man både kan få billige discountvarer og fødevarer af høj kvalitet. Den udvikler stadigt mere effektive og højteknologiske metoder bl.a. med inddragelse af kemisk forskning og gensplejsning. Men samtidig belaster fødevareproduktionen naturgrundlaget lokalt og globalt med stigende forurening og forbrug af ressourcer.
Politik og holdninger
Fødevarer gøres til genstand for omfattende politiske diskussioner og beslutninger, fx i EU.
Samtidig har moderne fremstilling af fødevarer affødt stærke reaktioner. Landbrugets og fødevareindustriens organisationer diskuterer med fortalere for bæredygtigt landbrug, økologi og mad med fokus på særlige kvaliteter og æstetisk oplevelse. Valg af mad kan definere identitet og selvforståelse – fx kan mad spille en rolle i dannelse af religiøs eller national identitet.

Kultur og fortællinger

Mad er mere end tilfredsstillelse af et biologisk behov og mere end produktion og distribution af fødevarer. Mad drejer sig også om god smag – både sanselige smagsoplevelser, moderigtige måltider og kulturelle konventioner. I mange kulturer indtages maden i et socialt fællesskab, måltidet. Måltidet indgår i sociale praksisser, i traditioner og ritualer, og fællesskabet omkring måltidet er med til at definere en kultur. Iscenesættelsen af måltidet kan forstås som en fortælling i sig selv. Måltidet og maden giver talrige associationer. Kunst og litteratur rummer mange fortællinger om maden og måltidet, religionerne ligeså. Skønt måltidet i vores del af verden er kommet under pres som ramme for fællesskaber, fylder fortællinger om maden i bl.a. kogebøger og på tv alligevel mere og mere. Madlavning er blevet en æstetisk kunstart, der skal give en total sanseoplevelse – og som kan sælges på oplevelsen mere end på tilfredsstillelsen af biologiske behov.

Opgave

Du skal vælge opgave A eller opgave B.

Opgave A

Du skal undersøge en sag, hvor mad er omdrejningspunktet.
Du skal diskutere, hvilken betydning forholdet mellem mad og mennesker har for din sag.

Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B

Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor relationen mellem mad og mennesker spiller en central rolle.
Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes.

Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng.

Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.