AT eksamen

I 3.g skal alle elever til AT-eksamen - og AT er dermed det eneste fag med en obligatorisk mundtlig eksamen.

Eksamen består af to dele: 

  • En synopsis der afleveres ca. midt i april (se årets pjece for nærmere detaljer).
  • Synopsen fungerer som udgangspunkt for den mundtlige eksamen, men tæller ikke direkte med i bedømmelsen.
     
  • En mundtlig eksamen bestående af et oplæg på 7-10 minutter samt en dialog med eksaminator og censor på 10-15 minutter.
  • Til eksamensoplægget anbefales det, at du benytter et talepapir.
  • Generelle råd til ATeksamen kan du finde her.     

Eksamen tæller karaktermæssigt med som et B-niveaufag, dvs. med vægten 1½.

Man skal til sin eksamen vise at man kan:

  • tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
  • foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
  • perspektivere sagen
  • vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
  • demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

Se mere udførlig vejledning på dette link.

 

Tidligere AT-eksamensopgaver

De fulde AT-opgaver fra tidligere år kan ses her. Brugernavn og adgangskode udleveres af en lærer.

2016

Grænser

Overordnede problemstillinger

Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende og beskyttende, inkluderende og ekskluderende. Det fører nogle gange til tryghed, andre gange til konflikter og utryghed. Når grænser sættes eller overskrides, udfordres og inspireres vi til at finde innovative løsningsmuligheder. 

Grænser som skillelinjer mellem suveræne stater udfordres af nationale, religiøse, kulturelle og etniske forskelle. Kamp om naturens ressourcer har gennem historien medført grænsekonflikter. Staters territoriale grænser kan flyttes eller fastlægges i forbindelse med krige eller ved folkeafstemninger, og globaliseringens dynamik udfordrer de nuværende grænser. 

Kyster, bjerge, floder, ørken- og sumpområder udgør naturgeografiske grænser for planter, dyr og mennesker. Ved ændringer i klimatiske og geologiske forhold flyttes grænserne. 

Når vi taler sammen, er sproget kulturbærende og grænsesættende. Gennem sproget danner vi grupper med hver vores identitet. I samværet mellem mennesker sætter skrevne og uskrevne regler grænser for adfærd. Det er adfærdsregulering, der bunder i kulturel, etisk, religiøs og social grænsesætning. For nogle mennesker er det vanskeligt at holde sig inden for grænserne. Men grænserne har gennem historien været og er stadig under forandring. Hvad der var tilladt i går, er forbudt i morgen – eller omvendt. 

Når kunstnere afprøver grænser, er det for at frembringe kunstneriske udtryk med henblik på at skabe ny erkendelse. For mange kunstnere er udfordringen, provokationen og det grænseoverskridende en del af værkets identitet som debatskabende kunst. Publikum engageres til selv at prøve grænser af i forhold til smag, dannelse og politisk og kulturelt ståsted. 

Teknologi udvider grænserne for menneskets fysiske formåen og naturens ydeevne. At sprænge grænser for fysisk formåen er ofte et vigtigt incitament inden for idræt og sport. Vi kan endnu ikke leve under vand, svævende i atmosfæren eller i rummet. Men naturvidenskaben og teknologien udvikler teknikker, der rykker grænserne for vores levemuligheder. 

Inden for informationsteknologi flytter regnekraft og dataoverførselshastighed grænser for kommunikation og handlemuligheder. I matematik udvikles nye begreber, som bryder med de grænser, man troede logikken satte. 

Der er grænser for, hvad vi kan tåle. Indførelse af grænseværdier skyldes ønsket om at beskytte levende organismer mod skadelige biologiske, fysiske og kemiske påvirkninger. Grænseværdier fremkommer på baggrund af naturvidenskabelige observationer og statistiske undersøgelser, men værdierne fastsættes politisk. 

Forskning har gennem tiderne brudt grænser for vores erkendelse og gør det fortsat. Udvikling og vækst afhænger af grænseoverskridende ideer og udvikling af nye virksomheder. Innovation er en central kilde til vækst for både samfund og økonomi. Konsekvenserne af denne udvikling giver anledning til debat om grænser for vækst.

Opgave

Du skal vælge opgave A eller opgave B.

Opgave A

Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor en eller flere grænser eller manglen på grænser er det centrale i sagen. 

Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B (innovation)

Du skal undersøge en sag, hvor en eller flere grænser eller manglen på grænser udgør et problem for noget eller nogen. Du skal udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet.