Forårskoncert & Melodi Grand Prix

Forårskoncert & Melodi Grand Prix

En hel aften med musik lige fra klassisk til rock eller reggae, fra soloklaver til trestemmig sang i skønne arrangementer.

Første del af aftenen optræder alle skolens musikhold med hvert sit nummer, hvor de viser resultaterne af årets arbejde, og efter pausen går vi over til Melodi Grand Prix’et, hvor enkeltelever eller mindre grupper af elever fra skolen har meldt sig til optræde inden for henholdsvis den klassiske eller rytmiske genre.

Her er tale om en bred vifte af musikalske indslag, som viser hvilken alsidighed, der er på skolen, når det handler om musik.

Salen bliver fyldt op af et forventningsfuldt publikum, scenelyset bliver tændt, og elever myldrer frem for at give de fremmødte en stor musikalsk oplevelse, hvor der både er plads til de store sammenspilsgrupper og enkeltpræstationer, men hvor kodeordet er musikfagligt engagement.