UVevaluering

Løbende evaluering er en naturlig del af skolens hverdag. Der evalueres på mange forskellige måder med det formål at udvikle og forbedre både den daglige undervisning, dit udbytte af undervisningen og selve skolen.

Evaluering af undervisningen

Undervisningen skal løbende evalueres i gymnasiet og hf på alle hold. Det kan være efter den enkelte lektion, efter hvert undervisningsforløb, projekt eller lignende eller på bestemte tidspunkter af året.

Hvis eleverne har behov for en evaluering af undervisningen, kan de altid bede læreren tænke en evaluering ind i planlægningen af undervisningen snarest.

Evalueringen skal bidrage til at sikre en kultur, hvor eleverne har medindflydelse på undervisningen, og hvor undervisningens form og indhold drøftes på en konstruktiv og ikke-krænkende måde med gensidig respekt for hinanden.

På Greve Gymnasium er det bestemt:

  • At mindst én evaluering om året pr. hold skal være anonym med opfølgning fra læreren.
  • At der senest midt i oktober skal være en evaluering/samtale om faget/undervisningen og planlægningen af kommende undervisning i alle klasser og på alle hold.

Evaluering af den enkelte elevs deltagelse i undervisningen og faglige udbytte

Evalueringen af den enkelte elev kan foregå på mange forskellige måder:

  • Skriftligt arbejde gives tilbage med kommentarer, der både bedømmer det udførte arbejde og indeholder fremadrettede kommentarer.
  • Individuelle samtaler på holdene mellem elev og lærer, hvor der finder en faglig og personlig evaluering sted.
  • Test i fagene når et emne afsluttes.
  • Karaktergivning flere gange om året
  • Skriftlige og mundtlige prøver, terminsprøver og eksaminer

Bekendtgørelsen

"(...)en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, er er opstillet for fagene mv., jf de gældende lærerplaner. Processen skal tilrettelægges, således at

1. eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, hvilken udviklingsproces de er i og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig

2. den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb

3. undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb (...)"