Nøgletal

Nedenstående nøgletal giver et reliefbillede af Greve Gymnasium; eksamensresultater, fuldførelses-, overgangs- og frafaldsprocenter samt elevernes tid med lærerne. Samtidig vises der en udvikling over tid og der sammenlignes regionalt/nationalt, hvor det er muligt. For hvert område peges kort på skoleinterne faktorer, vi ved virker – eller vi har en stærk hypotese om virker – i forhold til slutresultaterne.    

Eksamensresultater i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund

Figur 1 viser, hvordan de i alt 137 stx-institutioner og 94 hf-institutioner i Danmark fordeler sig i forhold til karakterresultater 2013-2015 – hhv. over, under og som det statistisk set forventede. Af figuren fremgår Greve Gymnasiums placering (grøn stjerne) på hhv. hf og stx.

Figur 1:

På stx er Greve Gymnasium blandt de institutioner, der løfter eleverne i forhold til indgangsforudsætninger og andre baggrundsforhold (fx forældrenes uddannelse). Eleverne er i den valgte periode blevet løftet 0.2 karakterpoint i forhold til det statistisk set forventede.

 

På hf præsterer eleverne på niveau for det statistisk set forventede i den nævnte periode og præsterer dermed karaktermæssigt, som man kan forvente på baggrund af deres indgangsforudsætninger.

 

Karaktergennemsnittet, der ikke er korrigeret for socioøkonomiske baggrundsvariable, var på 7.1 og 5.1 på hhv. stx og hf i 2015.

Elevernes ekstra tid med lærerne, jf. nedenfor, samt lærerteamenes koordinerede indsats for at fremme den enkelte elevs udbytte af undervisningen, kan være blandt flere forklaringer på de opnåede resultater på området.

 

Fuldførelsesprocenter og frafald

Greve Gymnasium kan desuden bryste sig af relativt høje fuldførelsesprocenter og lave frafaldsfrekvenser – aktuelt som en samlet fuldførelse på over 83 % og et samlet frafald på under 17 % (2014).

Figur 2 og 3 viser procentandelen af de optagne elever på hhv. hf og stx, der faktisk gennemfører uddannelsen på Greve Gymnasium og viser den tilsvarende procentandel på sjællandske uddannelsesinstitutioner med hf og stx samlet set.

Figur 2:


 

På hf er fuldførelsen 72 % eller derover siden 2010, og tendensen er, at den over en årrække ligger over gennemsnittet på sjællandske hf-uddannelser samlet set.

 

Figur 3:

På stx er fuldførelsesprocenten på 87 % eller derover siden 2010, hvilket er 4-5 procentpoint højere end på sjællandske stx-uddannelser samlet set.

Samlet set er der en høj fuldførelsesprocent og en tilsvarende lav frafaldsfrekvens på Greve Gymnasium – både når der sammenlignes regionalt og nationalt.

Det tætte samarbejde mellem lærerteam, studievejleder og uddannelseschef om elevernes gennemførelse, arbejde med omlagt skriftlighed (studietid) og tiltag over for frafaldstruede elever, kan være blandt forklaringerne på den høje fuldførelsesprocent på Greve Gymnasium. 

Studievejledernes individuelle samtaler med alle frafaldne elever peger i øvrigt ofte på skoleeksterne faktorer som baggrunden for frafald.

 

Overgangsfrekvenser

I takt med et stigende antal dimitterede gennem årene (i alt 325 i 2015), sender Greve Gymnasium endvidere et stigende antal på videregående uddannelser (i alt 339 i 2015). Faktisk er tendensen, at der optages flere med studentereksamen fra Greve Gymnasium på videregående uddannelser end der dimitteres i det samme tidssnit, hvilket markerer en aktuelt stigende tendens i overgangsfrekvensen.

 

Figur 4 viser overgangsfrekvensen for dimittender fra Greve Gymnasium ved at sammenligne dimittendvolumen (antal studenter) og optag på videregående uddannelse i det samme tidssnit.

 

Figur 4:

Figuren viser, at optaget på de videregående uddannelser matcher eller overstiger antallet af dimitterede i det samme tidssnit. Overgangsfrekvensen til videregående uddannelse er dermed høj.

Blandt skoleinterne indsatser, der kan forklare den høje overgangsfrekvens, er bl.a. skolens fokus på at styrke elevernes mod, vilje og lyst til videregående uddannelse efter gymnasiet. Bl.a. ved skemalagt studievalgsvejledning og på årligt tilbagevendende Café Videregående, hvor tidligere dimittender og nu studerende på videregående uddannelser kommer og fortæller nuværende elever på Greve Gymnasium om deres vej fra gymnasium til drømmestudie.

 

Overgangstempo

Overgangstempoet fra gymnasium til videregående uddannelse er højt blandt studenter fra Greve Gymnasium, idet langt hovedparten bliver optaget på en videregående uddannelse inden eksamensbeviset fra Greve Gymnasium er blevet to år gammelt.

 

I alt 58 % af de optagne fra Greve Gymnasium havde således en studentereksamen fra 2014 eller 2015 i 2015-optaget til de videregående uddannelser, jf. figur 5. I 2011 til 2014 var den tilsvarende procentandel på mellem 71 % og 63 %, hvilket tyder på svingende, men dog vedvarende hurtig overgang til videregående uddannelse efter gymnasiet sammenlignet med de tilsvarende tal for hele Sjælland.

 

Figur 5:

I den offentlige debat tales ofte om ”tempo-tab” i de unges vej i uddannelsessystemet; en sådan beskrivelse er ikke dækkende for Greve-dimittendernes mønster for optagelse på de videregående uddannelser.

 

Studievalgsvejledning og det skærpede fokus på at gøre eleverne opmærksom på gymnasiets studieforberedende sigte kan være mulige forklaringer på det høje overgangstempo blandt Greve-dimittender.

 

Elevernes tid med lærerne

På Greve Gymnasium tror vi på, at elevernes læring trives og udvikles bedst, hvor der er en fagprofessionel underviser tilstede eller inden for rækkevidde. Læring kræver nemlig ofte synlig og tydelig læringsledelse bragt i stand af én eller flere lærere. Elevernes tid med lærerne bliver derfor én blandt flere forudsætninger for vellykket læring.

 

På Greve Gymnasium har vi derfor besluttet at skemalægge en større del af elevernes studietid end centrale cirkulærer foreskriver. Eleverne har med andre ord lidt længere skoledage og har dermed lidt længere tid sammen med deres lærere. Den ekstra tid anvendes bl.a. til hjælp og vejledning i de mange skriftlige afleveringer, til ”skrivebrummer” eller lektieværksteder.

 

Vi har dermed fokus på, at elevernes udbytte af lærerressourcen er så stort som muligt. Greve Gymnasium har i den sammenhæng deltaget i et forsøgs- og udviklingsarbejde godkendt af Undervisningsministeriet, hvor en del af lærernes ”rettetid” veksles til vejledningstid sammen med eleverne.

Statusrapport på dette forsøgsarbejde kan læses her.

 

Konklusion på nøgletal

Samlet set fremtræder Greve Gymnasium som en institution, der præsterer relativt højt på alle ovennævnte resultat- og kvalitetsindikatorer. Fremadrettet er det skolens mål at sikre og udvikle dette høje kvalitetsniveau gennem fire indbyrdes forbundne indsatsområder:

 

  • Klare udviklings- og resultatmål, som lader sig måle ved hjælp af blandt andet ovennævnte kvalitetsindikatorer
  • Udvikling af viden om, hvad der virker i forhold til at opfylde målene
  • Løbende monitorering/evaluering af indsatser i forhold til målopfyldelse
  • Stærk lokal kapacitet til at udvikle mest mulig kvalitet i forhold til ressourceanvendelsen – med elevens læringsudbytte centralt placeret som sigtepunkt.