Faciliteter

Greve Gymnasium er en stor skole på ca. 15.000 m2 fra 1973. Skolen er løbende renoveret og udbygget og er meget velholdt - vores holdning er at rammerne for undervisningen skal være i orden! 

 

Klasselokaler

Alle klasselokaler  er rummelige og med plads til alle. Der er trådløst net, projektor og lydanlæg i alle lokaler.

 

Fællesområder

Fællesområderne er der vi samles, fx til morgensamlinger, fællesarrangementer, fester, til frokost og så videre. PLENUMsalen er vores store fællessal som blev indviet i 2012 - her er der plads til alle. Studiehjørnerne er i 2015 moderniseret med plads til både hygge og seriøst arbejde.

 

 

Idræt

Vi har to idrætssale, et styrketræningsrum og store udendørsarealer. Styrkerummet er åbent for brug i skoletiden når der ikke er undervisning i det. 

Og så er der en ny idrætshal undervejs!

 

Musik

Musikfaciliteterne er fuldt opdaterede med helt nye musiklokaler og øverum. Musikhatten som rummer musikken stod færdig til indvielse i 2015.

 

    

 

Naturvidenskab

Udover de normale naturvidenskabslokaler, råder vi over nogle helt særlige faciliteter. På skolens tag ligger ScienceKuplen, som rummer et klasselokale og et stjerneobservatorium. Vores nyeste special-lokale er vores GastroLab, hvor der kan arbejdes med naturvidenskaben omkring fødevarer.