|
Beskrivelse af studieretninger på Greve Gymnasium
Biologi A-niveau, matematik B-niveau og enten kemi eller idræt B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, fysik, samfundsfag, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, kemi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning vil du komme til at arbejde med naturvidenskabelige problemstillinger. Arbejdet vil tage udgangspunkt i udforskning og beskrivelse af processer og sammenhænge såvel i naturen som i menneskekroppen, og der vil også blive lagt vægt på eksperimentelt arbejde gennem udformning og gennemførelse af forsøg i såvel laboratoriet som i naturen. Resultaterne af dine undersøgelser kan blive behandlet og analyseret ved hjælp af matematiske beskrivelser og databehandling, hvilket styrker de naturvidenskabelige konklusioner, du kommer frem til. Det 3. studieretningsfag vil naturligvis også ligesom de øvrige fag indgå i et tværfagligt samarbejde.
Matematik A-niveau, Biologi B-niveau og enten kemi eller idræt B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, fysik, samfundsfag, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, kemi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning vil du komme til at arbejde med matematikkens indre struktur, matematiske analyser, beskrivelser og databehandling. Du kan lide at arbejde med tal og ligninger, men vil også gerne studere verden – bl.a. menneskekroppen og naturen - ved hjælp af eksperimenter og prøve at bruge de teoretiske modeller på dine egne forsøgsresultater. I de tværfaglige projekter vil studieretningens andre fag også kunne indgå, når man vil inddrage samfundsmæssige, kulturelle eller historiske eller perspektiver, naturligvis også afhængigt af hvilket fag du vælger som 3. studieretningsfag.
Bioteknologi A-niveau, matematik A-niveau og fysik B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, fysik, samfundsfag, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, kemi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning vil du komme til at arbejde med naturfaglige problemstillinger inden for de allernyeste forskningsområder. Faget bioteknologi er et fag, der omfatter både biologi og kemi, og som i høj grad lægger vægt på eksperimenter, både som selvstændige elevforsøg på skolen, og i forbindelse med besøg på universiteter, forskningsinstitutioner og bioteknologiske virksomheder. Resultaterne af dine undersøgelser vil blive behandlet og analyseret ved hjælp af matematiske beskrivelser og databehandling.Studieretningens andre fag vil indgå i et tværfagligt samarbejde og dermed give en bredere kulturel, samfundsmæssig og historisk belysning af stoffet.
Matematik A-niveau, fysik B-niveau og enten kemi eller samfundsfag B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, biologi, samfundsfag, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, kemi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning vil du komme til at arbejde med matematikkens indre struktur og matematiske analyser. I forbindelse med naturvidenskabelige problemstillinger vil teoretiske beskrivelser, gennemførelse af eksperimenter og databehandling af forsøgsresultater indgå. Studieretningens andre fag kan indgå i tværfagligt samarbejde og dermed give en bredere kulturel, samfundsmæssig og historisk belysning af stoffet, naturligvis også afhængigt af hvilket fag du vælger som 3. studieretningsfag.
Fysik A-niveau, matematik B-niveau og enten kemi eller samfundsfag B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, biologi, samfundsfag, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, kemi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning vil du komme til at arbejde med naturvidenskabelige problemstillinger på såvel det mikroskopiske som det makroskopiske plan. I forbindelse med teoretiske beskrivelser, gennemførelse af eksperimenter og databehandling af forsøgsresultater vil matematik indgå. Der vil blive arbejdet med matematikkens indre struktur og matematiske analyser. Studieretningens andre fag kan indgå i tværfagligt samarbejde og dermed give en bredere kulturel, samfundsmæssig og historisk belysning af stoffet, naturligvis også afhængigt af hvilket fag du vælger som 3. studieretningsfag.
Kemi A-niveau, matematik B-niveau og fysik B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, biologi, samfundsfag, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning vil du komme til at arbejde med naturvidenskabelige problemstillinger på såvel det mikroskopiske som det makroskopiske niveau. Disse problemstillinger kan tage udgangspunkt i såvel naturen, som teknikken og menneskekroppen. I forbindelse med teoretiske beskrivelser, gennemførelse af eksperimenter og databehandling af forsøgsresultater vil matematik indgå. Der vil blive arbejdet med matematikkens indre struktur og matematiske analyser. Studieretningens andre fag kan indgå i tværfagligt samarbejde og dermed give en bredere kulturel, samfundsmæssig og historisk belysning af stoffet.
Matematik A-niveau, samfundsfag B-niveau og naturgeografi B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, biologi, fysik, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, oldtidskundskab, religion, valgfag. I denne studieretning er matematik hovedfaget, og du vil komme til at arbejde med matematikkens indre struktur og matematiske analyser. Fagene arbejder sammen om natur- og samfundsanalyser og de ændringer i samværsformer som det postmoderne samfund medfører. Beregninger over befolkningsudviklingen og den økonomiske og sociale udvikling understøttes af teorier og it-baserede modeller, som kan danne om udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde. I projekterne kan fællesfagene dansk og historie også inddrages.
Samfundsfag A-niveau, matematik B-niveau og naturgeografi B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, biologi, fysik, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, oldtidskundskab, religion, valgfag. I denne studieretning kan udgangspunktet for tværfaglige projekter med de tre studieretningsfag være den globaliserede verden. I projekter med matematik kan modeller for den økonomiske vækst og udvikling beskrives. I andre projekter kan der arbejdes med analyser af fattigdom, overbefolkning, natur og kulturforskelle i fagene samfundsfag, matematik og naturgeografi. I denne sammenhæng kan man komme ind på politiske ideer, demokrati og magt og bruge matematiske, sociale og økonomiske teorier og modeller som arbejdsredskaber.
Engelsk A-niveau, samfundsfag B-niveau og enten matematik el psykolgi B-niv.
Dansk, historie, idræt, biologi, fysik, matematik, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, kemi/naturgeografi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning kan kultur og samfundsforhold i den engelsksprogede verden være udgangspunktet for arbejdet med de ændringer globaliseringen medfører i det nære samfund. I projektforløbene kan engelsksprogede tekster benyttes og danne udgangspunkt for tværfagligt samarbejde omkring analyser af naturens betydning for samfundet, befolkningsudvikling og urbanisering, nye samværsformer samt identitets- og personlighedsdannelse. Herunder hører også levevilkår og social mobilitet. Det tværfaglige samarbejde vil naturligvis være præget af hvilket fag der vælges som 3. studieretningsfag.
Tysk fortsætter A-niveau, samfundsfag B-niveau og matematik B-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, biologi, fysik, kunstnerisk fag, 2. fremmedsprog, kemi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
I denne studieretning vil udgangspunktet være tysk kultur og samfundsforhold og Tysklands stilling i et integreret Europa. I projektforløbene kan tyske samfundsforhold og valg, samt Danmarks forhold og grænseproblemer danne udgangspunkt for tværfaglige projekter omkring den økonomiske og sociale udvikling. Produktions- og befolkningsudviklingen i Danmark og Tyskland og de to landes holdning til integration og indvandringspolitik kan stilles over for hinanden som udgangspunkt for en analyse af forskellen mellem de to lande.
Engelsk A-niveau, tysk fortsætter A-niveau og samfundsfag B-niveau
Dansk, historie, idræt, biologi, fysik, matematik, kunstnerisk fag, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, valgfag. Dette er en sproglig studieretning med to fortsættersprog på højt niveau, hvor både den sproglige beherskelse og indsigt i engelsk- og tysk-sproget kultur, litteratur, samfundsforhold og historie står i fokus. Tekster og emner behandler først og fremmest perioden efter 1945, herunder også tekster fra de seneste 10 år, men også ældre tekster. I de to sprogfag kan der arbejdes med tværfaglige projekter, som kan suppleres og perspektiveres i studieretningens øvrige fag.
Engelsk A-niveau, spansk A-niveau og enten biologi eller samfundsfag B-niveau
Dansk, historie, idræt, biologi, fysik, matematik, samfundsfag, kunstnerisk fag, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, valgfag.
De to verdenssprog kan i forening give en god ballast for et internationalt engagement. Ud over den aktive tilegnelse af de to sprog kan der tænkes emner fælles med samfundsfag, biologi og naturgeografi, lige som også dansk og historie kan indgå i tværfaglige forløb under almen studieforberedelse eller som studieretningsprojekt.
Engelsk A-niveau, fransk fortsætter A-niveau og samfundsfag B-niveau
Dansk, historie, idræt, biologi, fysik, matematik, kunstnerisk fag, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, valgfag. I denne studieretning med to fortsættersprog på højt niveau kan der findes mange fælles temaer både inden for litteratur og samfundsdebat, hvor fagene gensidigt kan belyse hinanden. Hvad enten der læses skønlitteratur, sagprosa eller analyseres film, vil den aktive sprogtilegnelse i de to fag indtage en central plads i undervisningen. Det vil være naturligt i både almen studieforbedelse og i 3.g.'s studieretningsprojekt at tage udgangspunkt i tværfaglige projekter, hvor også samfundsfag, dansk, historie eller naturgeografi kan indgå.
Musik A-niveau, matematik B-niveau og kemi C-niveau
Dansk, historie, engelsk, idræt, biologi, fysik, samfundsfag, 2. fremmedsprog, oldtidskundskab, religion, valgfag. Hvis du vælger en studieretning med musik på A-niveau og matematik på B-niveau, vil der i de tværfaglige forløb være gode muligheder for at forene kreativiteten i matematik med logikken i musik. Kreativitet indenfor en stram logisk ramme er et grundlag i begge disse fag. Matematikken kan bidrage med at forklare hvordan rytmer og skalaer fungerer i musik, og omvendt kan musikken bidrage med at styrke evnen til på én gang at tænke systematisk og kreativt i matematik. De øvrige fag i studieretningen vil kunne bidrage med en forståelse for naturens og omverdens betydning for mennesket og dermed uddybe din indsigt i musikkens rolle som kulturbærende i forskellige samfund. Alle fag vil styrke din evne til at kunne strukturere, analysere og ræsonnere.
Musik A-niveau, engelsk A-niveau og kemi C-niveau
Dansk, historie, idræt, biologi, fysik, matematik, samfundsfag, 2. fremmedsprog, oldtidskundskab, religion, valgfag. Hvis du vælger en studieretning med musik og engelsk på A-niveau, vil der i de tværfaglige forløb være fokus på musik, kultur og litteratur i den engelsksprogede verden.Studieretningen vil give dig mulighed for at lære at analysere, tolke og vurdere forskellige kunstneriske udtryk gennem mødet med litteraturen og musikken, og det er et mål, at du udvikler evnen til at udtrykke dig kritisk og kreativt i lyd og sprog for derved at blive en aktiv og reflekteret musik- og sprogbruger. I de tværfaglige projekter vil studieretningens øvrige fag kunne bidrage med en forståelse for omverdens betydning for mennesket og dermed uddybe din indsigt i musikkens - og sprogets rolle som kulturbærende i forskellige samfund. |