Lectio

Lectio

Lectio er skolens studie- og administrative system. Lectio bruges blandt andet til visning af skema, lektier, studieplaner og til aflevering af opgaver.

 

Der er aftalt nogle regler for brugen af Lectio, som kan læses her:

 

Lektier

Alle lektier skal af lærerne angives i Lectio, og elever har tilsvarende pligt til at holde sig underrettet om lektier ved at gå ind på Lectio. Elever skal være opmærksomme på, at man kun kan se alt vedrørende en lektie (fx eventuelle tekster til brug i timen), når man er logget ind. Ligeledes skal lærerne være opmærksomme på, at materiale, der udlægges på Lectio, af hensyn til aftalen med CopyDan, skal være beskyttet, således at det kun er tilgængeligt for personer, der er logget ind.


Lærerne bør lægge lektien i Lectio i så god tid som muligt, men senest kl. 16.15 dagen før den lektion, den vedrører. Lektier til mandag skal være skrevet ind inden fredag kl. 16.15. Elever kan kun forvente at lektier er anført på Lectio, men læreren kan vælge at supplere ved at skrive lektien på tavlen, ikke mindst når der er tale om sene lektioner, og lektien er til dagen efter.
 

Lærerne lægger så meget som muligt ind som ’lektier’ (og ikke som en note), da det er en stor hjælp for elevernes overblik over lektiemængden.
 

Filer, der lægges på Lectio, skal være af en sådan art, at de kan åbnes af skolens elevcomputere. Hovedfilformaterne er docx, .doc, .pdf og .xls. Teamet skal sikre, at den enkelte klasse undervises i filformater og filhåndtering i Lectio.
 

Så meget materiale som muligt skal lægges elektronisk.

 

Vedrørende skriftlig opgaveaflevering
Lærerne angiver senest ca. 1. september og ca. 19. januar (se semesterplan) det pågældende semesters opgaver. Ændringer i disse datoangivelser kan kun ske undtagelsesvist og efter aftale med det pågældende hold. Det henstilles, at alle opgaveformuleringer så vidt muligt indføres i Lectio. Eleverne skal have opgavebeskrivelsen hhv. to uger før ved store opgaver, og en uge før ved mindre opgaver.

 

Elektronisk kommunikation mellem lærere og elever

Hvis man ønsker en hurtig kontakt til en lærer, bør man anvende lærerens tjenestemail: ggXXX@greve-gym.dk, hvor XXX er lærerens initialer. Lærerne forventes at tjekke deres mail på alle ugens hverdage. Lærerne tjekker beskeder i Lectio minimum én gang om ugen.

 

Glemt password?

Har du glemt dit password til Lectio?

 

Gå i UMS og lav nyt password - 15 minutter efter synkroniseres det til Lectio (og UNI-tjenester og stationære computere).

 

Ellers kom på kontoret eller til datavejleder.

Galleri

flickr

Gå til galleriet

Credits Design og teknik af Dwarf